Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aalborgs legendariske havnefront med Utzon Center, Musikkens Hus og Nordkraft, kulturbroen, Vestre Fjordpark og det storstilede kunst-projekt på Spritgrunden er alle medvirkende faktorer til, at New York Times, som er et af de største amerikanske medier, finder Aalborg besøgsværdig.

I en netop offentliggjort liste på New York Times’ online nyhedssite er Aalborg placeret som nummer otte ud af i alt 52 steder på verdensplan, der er et besøg værd i 2019. Det er en placering over for eksempel steder som New York City, Las Vegas, Hong Kong og Los Angeles.

Det er i den grad noget, der glæder Rasmus Jerver, direktør i VisitAalborg:

”Det fortæller os jo, at den meget positive udvikling, som Aalborg er inde i - den byudvikling, der pågår, og den måde, vi markedsfører byen på - bliver bemærket internationalt”, siger han.

Log ind