Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmark får mere viden og vækst. Syddanmark får flere indtægter – og flere venner. Det er årsagen til, at organisationen Inspiring Denmark gennem de seneste 9 år har hjulpet forsknings- og erhvervsmiljøer med at tiltrække konferencer og kongresser til Region Syddanmark.

Missionen er lykkedes. En rapport fra VisitDenmark slog sidste år fast, at Region Syddanmark er Danmarks største destination for denne type arrangementer. 1,28 mio. mennesker fra Danmark og udlandet noterede sig i mødestatistikken i 2017.

20,3 pct. af alle kongresser og konferencer på dansk jord bliver afholdt i Region Syddanmark,, som årligt giver syddanskerne en omsætning på næsten 8 mia. kroner.

”Vores opgave er at skabe nogle rammer, som styrker syddanske erhvervs- og forskningsmiljøer, når de søger – og bliver valgt til – at afholde en kongres eller konference. De mange værter, vi samarbejder med, skaber en god oplevelse for gæsterne, så de får lyst til at komme igen. På den måde bidrager de til at tiltrække ny viden og vækst til hele regionen”, Birgitte Hee Olesen, direktør for Inspiring Denmark.

Hoteldirektører ønsker millioner på bordet

De store konferencecentre og hoteller i København efterlyser kommunale millioner til at betale internationale events og konferencer for at komme til hovedstaden. Kommunens viceborgmester giver forslaget en blank afvisning.

Log ind