Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I 15 år har ægteparret Brian og Lotte Larsen drevet restauranten Røgeriet i Bogense på Fyn. Men 6. februar fik dagligdagen på den populære restaurant en brat ende, da Lotte Larsen pludselig gik bort, skriver Ekstrabladet.

Pludselig var der ingen til at tage imod de mange gæster, som strømmer til fra nær og fjern for at opleve en af Nordfyns bedste fiske- og stegebuffetter. Uden sin kone vil Brian nemlig ikke drive parrets livsværk videre, og derfor skal restauranten nu sælges så hurtigt som muligt.

Det var oprindeligt planen, at Røgeriet sælges, så Brian og Lotte Larsen kunne passe bedre på helbredet. Derfor satte de restauranten til salg i slutningen af 2018, men efter Lotte Larsens død har ægtemanden, der i alle 15 år har sørget for den populære fiskebuffet, reduceret prisen kraftigt.

Log ind