Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I næste uges bugseres en 150 tons tung pensioneret Boeing B747-400 fra KLM til Hollands største hotel, hvor flyet skal være en særlig attraktion, skriver Standby.dk.

Boeing B747-400’eren fløj indtil november sidste år for KLM i næsten 30 år under navnet ”City of Bangkok.”

Nu får flyet et slags nyt liv ved Corendon Village Hotel Amsterdam, der ligger tæt på den hollandske hovedlufthavn, Schiphol, KLM’s hjemmebase.

Med start på tirsdag i næste uge begynder transporten af B747’eren fra Schiphol til Corendon-hotellet. Selv om distancen er relativ kort, forventes særtransporten at tage fem dage. Undervejs skal transporten passere veje over en række mindre kanaler, en motorvej og mindre veje for at komme sikkert frem.

Fordi transporten er meget langsom og fylde meget, køres der kun om natten.

Log ind