Restaurant Moment på Djursland fik i februar den fornemme Bib Gourmand-anerkendelse af Michelin, og nu opruster restauranten med en af landets dygtigste restaurantchefer. Vinderen af Årets Tjener 2019 Karina Grand Kannegaard starter nemlig i virksomheden den 1. maj. Karina er både uddannet tjener og sommelier WSET Level 3.

Værtsparret Rikke og Morten Storm Overgaard gælder sig til at kunne introducere gæsterne til den nye profil i restauranten.

”Karina går op i det personlige værtskab, og vi så et fantastisk match mellem hende, og de værdier vi har i restauranten. Vi vil gerne møde gæsterne med en kombination af personlighed og professionalisme, og vi tror, at Karina kan være med til at styrke relationerne til vores besøgende”, fortæller parret.

Karina Grand Kannegaard kommer fra en stilling som restaurantchef på Michelin-restauranten Ti Trin Ned i Fredericia. Hun ser frem til de nye udfordringer.

”Det var en kombination af flere ting, der tiltrak mig ved Moment. Det er en spændende virksomhed med fokus på biodiversitet, hvor jeg kan bevare min professionelle tilgang til tjenerjobbet samtidig med, at jeg udvikler nye kompetencer. Jeg skal blandt andet arbejde med restaurantens have, og jeg glæder mig til at komme i gang med at kombinere stedets fantastiske drikkevarer og mad med min tilgang til service. Og så tiltrak det mig, at Moment er en superhyggelig restaurant, hvor der er fokus på fællesskab i hyggeligt miljø”, fortæller Karina Grand Kannegaard.

Klar til årets Danish Travel Awards

For 24. gang arrangerer STANDBY.dk den årlige Danish Travel Awards, og det sker ved et gallaarrangement i Cirkusbygningen i København. Her vil aftenens konferencierer, TV 2-journalisterne Natasja Crone og Rasmus Tantholdt, i år afsløre vinderne af i alt 20 Danish Travel Awards, skriver Standby.dk.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne