Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Guldsmeden Hotels restaurant og hotel i Bredgade er opkaldt efter 17-årige Babette Weinert, datter af Guldsmeden Hotels´ indehavere, Sandra og Marc Weinert. Navnet på restauranten har givet anledning til en strid med spisestedet Babette i Vordingborg, og det er blevet besluttet, at hotelkæden skal finde et andet navn til restauranten i København.

Hotelkæden kommenterer afgørelsen:

”Vi ønsker restauratøren fra Vordingborg det allerbedste - ligesom vi gør det for alle andre, der skaber arbejdspladser i landet, især når det er dejlige steder med god stemning. Når alt er sagt, så er vi jo ikke ligefrem konkurrenter – vi lever af vores hoteldrift, har primært restauranterne for at yde vores overnattende gæster service, og har derfor lidt svært ved at se hvorfor vi skulle være en trussel”, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

De undrer sig samtidig over, at én restaurant kan få eneret til et i forvejen eksisterende pigenavn.

Striden får dog ikke indflydelse på hotellets navn, som fortsat vil være Babette.

Hotelkæden oplyser, at den 17-årige Babette Weinert allerede har en ny vision for virksomhedens bar og restaurant, som de glæder sig til at realisere, inden sommeren er over os. 

Log ind