Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Vestkysten er fyldt med gode fødevareoplevelser og har en lang tradition for fiskeri og produktion af fødevarer. Mange produkter og oplevelser er helt unikke og drives af ildsjæle, der brænder for formidlingen af den lokale fødevarekultur. Desværre har de ikke altid fået den opmærksomhed, som de fortjener.

Men det har et projekt udarbejdet af Partnerskab for Vestkystturisme, Dansk Kyst- og Naturturisme og lokale aktører langs Vestkysten lavet om på. I løbet af det seneste år er der nemlig blevet udvalgt 15 fødevarehotspots langs Vestkysten, hvor de unikke fødevareoplevelser er blevet styrket og synliggjort, og som nu tilsammen udgør en fælles fødevarefortælling for hele Vestkysten.

Siden projektets start er de 15 udvalgte områders fødevare-DNA blevet gennemarbejdet, hvilket har tegnet et tydeligt billede af, hvilke fødevarehistorier de hver især rummer. Den endelige fortælling binder Vestkysten sammen som en kulinarisk fødevaredestination og viser et samlet billede af de unikke, forskellige smagsoplevelser, der findes langs den jyske vestkyst.

Log ind