Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For at styrke salget og fortsætte den positive udvikling, som Hindsgavl Slot i en årrække har oplevet, har man besluttet at ansætte Trine Skou-Nielsen i en nyoprettet stilling som salgsdirektør. Trine Skou-Nielsen kommer fra en stilling som leder af Søhuset Konferencecenter i Hørsholm og tiltræder stillingen på Hindsgavl Slot den 15. september 2018.

Administrerende direktør på Hindsgavl Slot, Uffe Høeg Johansen, ser frem til det nye samarbejde, som skal bidrage til at styrke hotel – og konferencecentrets position på markedet gennem mere målrettet salg.

”Vi har som alle andre virksomheder en strategi for styrkelse af vores forretning, og ansættelsen af en salgsdirektør er et led heri. Jeg er sikker på, at Trine med sin mangeårige brancheerfaring kan være med til at bibeholde Hindsgavl Slots i forvejen stærke position på markedet. ”

Trine Skou-Nielsen kommer til Hindsgavl Slot med 18 års erfaring fra hotel – og restaurationsbranchen, hvoraf hun i de sidste 10 år har arbejdet som leder af Søhuset Konferencecenter.

Log ind