Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En arbejdsgruppe under regeringen har kigget på mulighederne for at udlicitere foreningernes kantiner i et forsøg på at bekæmpe konkurrencen mellem private erhvervsdrivende og det offentlige, som er blevet kritiseret for at være en ulige kamp.

Ifølge Jyskevestkysten har økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille(LA) i et skriftligt svar til et spørgsmål stillet af folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF), skrevet, at forslaget om udlicititering nu ikke bliver til noget.

"Jeg kan oplyse, at der er tale om et forslag, som er indgået i et foreløbigt bruttokatalog over mulige begrænsninger af kommunalfuldmagt- og myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed som led i arbejdet med fair og lige konkurrence. Der er ikke tale om et forslag, som regeringen støtter eller ønsker at arbejde videre med. Jeg kan således besvare spørgsmålet bekræftende," skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Log ind