Konservative-formanden Søren Pape Poulsen åbner for at gøre det nemmere for visse grupper af udlændinge at komme til Danmark og arbejde. Det skriver PolicyWatch.dk.

"Det ville jeg godt kunne. Tanken kan jeg sagtens se mig selv i," siger Søren Pape Poulsen, der dog understreger, at regeringen først skal have en snak om, hvordan sådan en ordning konkret kan udformes.

Forud for de kommende politiske forhandlinger om virksomheders adgang til udenlandsk arbejdskraft er den såkaldte beløbsordning et helt centralt stridspunkt. Ordningen betyder, at udlændinge uden for EU i dag kan komme til Danmark og arbejde, hvis de tjener mere end 418.000 kr. om året.

Søren Pape Poulsen ser gerne den grænse sat ned til 325.000 om året, da han mener, at det vil åbne op for flere faglærte, som danske virksomheder i dag mangler i stor stil. Men både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser på forhånd at rykke på beløbsgrænsen.

Nye forlystelser giver rekordmange stillinger i Legoland

1600 sæsonmedarbejdere. Så mange skal der bruges i Legoland, når parken slår dørene op til en ny sæson den 28. marts. Og det er rekordhøjt. Årsagen er, at der vil være et helt nyt område for gæsterne at udforske, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Spisested snød kinesiske kokke for løn: Med myndigheders accept blev syv nye ansat

33.500 kroner hver måned. Det var, hvad en restaurant i Ringsted over flere måneder i 2016 og 2017 lovede i løn til fem kinesiske kokke. Men de tusindvis af kroner i månedsløn blev nogle gange slet ikke udbetalt. Det erkendte ejerne af den kinesiske restaurant senere, da politiet tiltalte restauranten for brud på udlændingeloven, skriver DR.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne