Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Driften af det 240-værelses store Quality Airport Hotel Dan blev overtaget af Core Hospitality den 1. maj. Nu ansættes den erfarne Sanne Færgsted som hoteldirektør for ejendommen, der har en spændende fremtid foran sig.

”Jeg er utrolig glad for at skulle stå i spidsen for et hotel med så mange muligheder og i så spændende en tid, som hotelbranchen i København går i møde. Det er et velfungerende hotel med dedikerede medarbejdere, så der er et stærkt fundament at bygge videre på. Jeg glæder mig til, sammen med teamet, at løfte hotellet yderligere og styrke driften”, fortæller Sanne Færgsted, hoteldirektør på Quality Airport Hotel Dan.

Samtidig med ansættelsen af Sanne Færgsted er der også fundet en ny Revenue Manager, der primært skal varetage prissætningen på Quality Airport Hotel Dan. Det er Catharina d’Ambrosio, som kommer til Core Hospitality. Hun har mange års erfaring fra hotelbranchen, heriblandt fra Nordic Choice, så hun kender Quality brandet og systemerne i forvejen.

Log ind