Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nordsjælland byder på flotte strande og attraktioner, som hvert år tiltrækker mange turister, der camperer, bor i feriehuse eller på hotel, skriver Halsnæs Avis. I 2017 var antallet af overnatninger over 1,4 millioner i de fem nordsjællandske kommuner: Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Hillerød.

Og særligt detailbutikkerne lukrerer på turisterne. Ifølge de nyeste tal fra VisitDenmark står turisterne for 41 pct. af det samlede forbrug inden for detailhandlen. Derfor har turister en stor betydning for hele detailsektoren i området, fortæller Annette Sørensen, direktør hos VisitNordsjælland.

Danske turister udgør stadig majoriteten af turisterne i Nordsjælland. 70 pct. af alle turister i Nordsjællands fem største turistbyer er således danske. Tyskere udgør det største udenlandske marked, efterfulgt af svenskere, nordmænd og hollændere.

Kendt hotelprofil i spidsen for lille badehotel

Martin Kraunsøe, der har haft direktørstillinger på flere hoteller, har forpagtet nordsjællandsk badehotel. ”Jeg har forpagtet hotellet til en start, så må vi se om jeg køber bygningen,” siger han.

Log ind