Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Halifax Burgers slog for nylig dørene op for sin seneste restaurant, hvilket var i Roskilde, og over de seneste 12 måneder er kæden vokset også med afdelinger i Lyngby, Hillerød og Køge - til i alt 11 lokationer.

Over de kommende år vil burgerkæden, der åbnede sin allerførste restaurant i Frederiksborggade i København tilbage i august 2007, fortsætte det hastige tempo for nyetableringer.

”Vi vil rigtig gerne ekspandere til resten af Danmark, og vi har et ønske om at være landsdækkende med 20 restauranter i 2020,” lyder ambitionen fra medejer og adm. direktør i Halifax Burgers Ulrich Bøving Dehler.

Åbningerne uden for København - først i Hillerød og siden i Køge og nu Roskilde - var ifølge direktøren en vigtig test af, om konceptet ville holde i mindre byer end København, og resultatet af den test har givet blod på tanden til at fortsætte i det høje gear.

Log ind