Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Airbnb giver den almindelige dansker mulighed for at få del i pengene i den voksende turisme og er dermed en fordel for det danske samfund, skriver Pieter Guldemond, Public Policy Manager, Netherlands & Nordics, hos Airbnb i et debatindlæg hos Altinget.dk.

Siden 2009 har danskerne inviteret gæster ind i deres hjem via Airbnb. I dag er der over 39.000 aktive værter i Danmark. Tilsammen har de i det seneste år huset godt en million gæster.

”De foregående indlæg i debatten har blandt andet fokuseret på, at der drives decideret hoteldrift via vores platform - især i København. Fakta er dog, at den danske bopælspligt på langt de fleste boliger i storbyerne fjerner muligheden for hoteldrift, og stort set alle Airbnb-værter i København (96 procent) udlejer kun den bolig, som de selv bor i”, skriver Pieter Guldemond, og afsluttende lyder det:

”Vi ønsker at være en aktiv del af det danske samfund og ikke en modstander. Derfor ser vi frem til fortsat at samarbejde med alle dele af det danske samfund - både værter, kommuner, organisationer og Folketinget.”

Læs hele indlægget her.

Log ind