Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Aalborg ændrer navn til Kompas Hotel Aalborg. Men gæstfriheden er uændret:

”Ligeværd, nærvær, hjertevarme og omsorg har altid været vores grundværdier. Og er det stadig,” siger Bo Kikkenborg.

I uge 41 kan hotellet vinke farvel til byggestilladser og malerbøtter og byde velkommen til den nye foyer-lounge, 55 nye værelser og en ny 4-stjernet fløj med 7 mødelokaler og 3 konferencerum.

Ifølge konferencechefen er hotellets bynære beliggenhed i hjertet af Aalborgs kulturcentrum ved siden af Musikkens Hus, Nordkraft og den nye havnefront attraktiv for mange mødebookere. Hotellet har gennem flere år haft en statsaftale på hotelovernatninger, og tidligere i år indgik hotellet også kontrakt med Moderniseringsstyrelsen om konferencer, kurser og møder for statslige institutioner.

Log ind