Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Udstillings- og koncertstedet Forum på Frederiksberg kan i fremtiden være blevet til boliger, skriver EstateMedia.dk.

Således vil BC Hospitality Group, der har drevet Forum de seneste 20 år, ikke længere leje stedet og har opsagt aftalen på grund af et stigende antal moderne spillesteder og store kulturhuse i hovedstadsområdet. Det oplyser TV 2 Lorry.

BC Hospitality Group, som blandt andet ejer Bella Center, afholder sit sidste arrangement i Forum i marts 2019.

Forum åbnede i 1926 og har de seneste 24 år været ejet af finansmanden Poul Sundberg. Poul Sundberg har holdt flere møder med Frederiksberg Kommune for at diskutere muligheden for at rive Forum ned og bygge boliger i stedet for. Potentielle købere har ifølge TV 2 Lorrys oplysninger vist interesse for at rive Forum ned og bygge boliger på adressen.

Badehotel: ”Det lykkedes at skabe gastronomisk perle”

Kort inden 2022 blev forvandlet til 2023 kom Bandholm Badehotel på en liste over de ti bedste steder, som Berlingskes madanmelder havde spist i løbet af året. Det betyder meget for hoteldirektør Allan L. Agerholm, som ønskede at bygge hotellet op om en restaurant af høj klasse, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Rekonstrueret dansk badehotel kom godt fra start

”Vores restaurant er utroligt populær, så bordreservation er absolut påkrævet,” står der på Bandholm Badehotels hjemmeside. Hotellet var tidligere på året gennem en meget omtalt konkurs. Den endte med nye ejere i form af erfarne erhvervsfolk fra hotelbranchen. I spidsen for de nye ejere er Allan L. Agerholm, bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment og tidligere koncernchef i Bella Center-gruppen, fortæller Standby.dk.

Log ind