Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sidste år var antallet af turismeovernatninger i de to vestjyske kommuner, Varde og Ringkøbing-Skjern, højere end i København. Alligevel er det Wonderful Copenhagen, hovedstadens organisation for turismefremme, der prioriteres gennem den erhvervsfremmelov, som folketinget forventes at vedtage i løbet af de kommende uger.

I den nye lov lægger man op til en centralisering af erhvervsservicen. Det betyder, at man reducerer kraftigt i antallet af lokale organisationer, der forsøger at fremme turismen i deres nærområde, skriver Erik Buhl (V), borgmester Varde Kommune, Hans Østergaard (V), borgmester ringkøbing-Skjern, og Kim Ruberg, formand Danmark på vippen, i et fælles debatindlæg i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

”De puljer, som skal støtte udviklingen af turisme i Danmark, bliver fremover administreret fra centralt hold. Derudover vil der ifølge finanslovsforslaget kun være 40 mio. kr. til rådighed for landets turismedestinationer - plus 10 mio. kr. til ø-kommunerne. Det betyder helt konkret, at mulighederne for at arbejde med turismefremme bliver markant svagere i de kommende år som følge af den nye erhvervsfremmelov”, skriver forfatterne.

Helt så galt står det dog ikke til for Wonderful Copenhagen, fortsætter de.

Læs hele indlægget her.

Log ind