Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Guldgrillen åbnede i sidste uge, men har allerede over 6.000 likes på Facebook. Sådan går det, når det tyrkiske ikon Umut Ra Sakarya og køkkenchef Frank Svärd Pedersen er på spil, skriver MigOgKbh.dk.

“Jeg kommer fra Borup og kom meget på grillen, da jeg var ung. Men dengang var alt jo skod. Det var frostbøf, kinakål, plastikost og den hvideste mayo fra tuben. Her gør vi det ordentligt, for det fortjener de gode retter,” fortæller køkkenchef Frank Svärd.

Umut Ra Sakarya vandt ‘Danmarks bedste bøfsandwich’, inden han sammen med køkkenchef Frank Svärd Pedersen (Kokkeriet, Skovshoved Hotel, Kokkedal Slot) åbnede Guldkroen på Nørrebro.

Guldkroen lukkede - og så alligevel ikke helt

Der er noget familiært over Franks Kro, der på rekordtid har åbnet den spisestue, der engang hed Guldkroen i København. Kokken Frank Svärd Pedersen, der ejede Guldkroen sammen med Umut Sakarya, havde nemlig kun få dage til at genåbne stedet sammen med Camilla Basse, skriver Københavnliv.dk.

McDonald's-effekten har allerede slået igennem i Kliplev

Den 15. december sidste år åbnede McDonald's en ny restaurant i Kliplev. Fra lokal side var det en stor dag, og på forhånd var der store forventninger om, at den verdensomspændende fastfood-kæde ville kunne trække flere virksomheder til Kliplev Industripark. Det er begyndt at ske, skriver JydskeVestkysten.

Log ind