Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Haraldskær ligger i Vejle Ådal og er gennemrestaureret herregård, der stammer helt tilbage fra 1434. Danmarks Lærerforenings hotelkæde (DLF), Sinatur Hoteller, har forpagtet hotellet siden 2007, og nu har DLF fået mulighed for at købe hotellet. Det har politikerne i hovedstyrelsen nikket ja til, skriver Folkeskolen.dk.

Haraldskær koster 18 millioner kroner, og hvis hotellet fremover har samme overskud som nu, vil det betyde, at det vil tage 11 år, før hotellet har et overskud, som svarer til købsprisen.

Men hvorfor skal en fagforening drive hoteller? Antallet af lærerstillinger i Danmark er faldende, og det betyder, at også antallet af medlemmer i DLF er faldende, og hvis medlemmerne fortsat skal have samme service, er det vigtigt at investere penge i ting, som også giver afkast, forklarer økonomichefen, Elo Nisted, fra DLF.

Sinatur Hoteller har haft overskud siden 2015. Sidste år var overskuddet på 18 millioner kroner. Halvdelen af de penge bliver på hotellerne til vedligeholdelse og udvikling, mens den anden halvdel går til Danmarks Lærerforening og Særlig Fond.

Se også

Log ind