Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er ikke nok, at den danske restaurantscene sprudler og modtager internationale roser. Energien og dynamikken skal i højere grad videreføres til madlavningen hos den enkelte forbruger.

Det mener Claus Meyer, der er blandt initiativtagerne til Madens Folkemøde, der første gang løber af stablen i maj 2019 på Lolland. Det skriver Politiken.

Udgangspunktet er Det Nye Nordiske Madmanifest, som Claus Meyer og en række andre nordiske kokke forfatterede i 2004.

"For selv om restaurantscenen er blevet en af de mest vitale i verden, er udviklingen gået langt mindre hurtigt, når det gælder f.eks. fødevareproduktion, kvaliteten af den offentlige bespisning og børns maddannelse. Vi har brug for at tale om, hvordan maden og fællesskabet omkring den kan blive en årsag til, at folk gider bo på landet, hvordan fødevarerne kommer frem til forbrugerne samt samspillet mellem landbrug og forbrugere. Vi har brug for at tale om sundhedsaspektet, madens muligheder i forhold til social inklusion, og hvordan vi decentraliserer, så udviklingen foregår i hele landet. Og når det gælder bæredygtighed, er vi heller ikke kommet så satans langt," siger han til Politiken.

Log ind