Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Da guiden Lonely Planet i oktober udpegede København som verdens bedste by at besøge i 2019, var The Coffee Collectives kaffebarer på listen over anbefalede steder.

Kaffekæden, der i februar havde 10 års jubilæum, er år for år vokset i størrelse, mens bundlinjen ikke har haft helt samme opadgående kurve.

Samme tendens gør sig gældende i det netop offentliggjorte regnskab for 2017/2018, der løb til og med udgangen af juni. Her er bundlinjen halveret og lander på 0,4 mio. kr. mod 0,8 mio. kr. i 2016/17. Til gengæld har selskabet realiseret en bruttofortjeneste på 17,2 mio. kr. mod 14,4 mio. kr. i 2015/16.

"Vi er overordnet glade for året. Vores omsætning er steget 23 pct., og vi har åbnet to nye kaffebarer. Samtidig har vi formået at øge betalingen til producenterne, og det er en af vores helt centrale målsætninger i virksomheden," siger adm. direktør, Peter Dupont, til FødevareWatch.

Log ind