Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter års hård kamp og en situation som betegnes som "det vilde vesten", kan Horestas direktør Katia Østergaard nu endelig se frem til, at konkurrencen mellem organisationens medlemmer og det private udlejningsmarked domineret af Airbnb, nu bliver mere fair.

Men dagens aftale om frivillig og automatisk skatteindberetning af danskernes udlejning via Airbnb skæmmes af en for Horesta totalt uforståelig tidsramme på op til tre år.

"Det giver sig selv, at det er utilfredsstillende, at det vil tage tre år at udvikle et sådant system. Det må kunne gøres langt hurtigere og jeg er sikker på, at der er danske it-selskaber, der vil kunne lave et sådant system langt hurtigere," udtaler Katia Østergaard til Børsen.

"Over de næste tre år forøges hotelkapaciteten i København med 50 pct. - der bliver bygget på livet løs.Og min pointe er, at den kapacitetsudvidelse kræver, at der skal nogle hotelgæster til at fylde dem. Det vil være skævt og dårlig samfundsøkonomi, hvis hotellerne også de næste tre år skal konkurrere med et ureguleret privat marked, som selv skal indberette til Skat," lyder kritikken fra Horestas direktør.

 

Log ind