Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kørselstjenesten Uber har fået fornyet håb om at vende tilbage til Danmark efter sidste uges politiske aftale om dele- og platformsøkonomi. Aftalen har fået ferieboligportalen Airbnb til at indvillige i at indberette oplysninger om udlejerne til de danske skattemyndigheder. Uber ser aftalen som et godt match til virksomhedens nye tilgang til lande, den vil drive forretning i:

”I Danmark handler det især om at have styr på, at vi passer ind i den danske model og det danske skattesystem. Derfor er det rigtig godt, at der nu kommer en aftale om skattebetalingen for deleøkonomiske virksomheder”, siger Kristian Agerbo, Ubers talsmand i Norden.

Skat er nøglen til at løse de problemer, der omgiver vrimlen af nye techfirmaer, siger Kristian Agerbo:

”Problemstillingen med skat har været deleøkonomiens akilleshæl. Der er regeringens initiativ for deleøkonomiske virksomheder et eksempel til efterfølgelse. Det skaber et incitament for, at både platformene og de individer, der benytter sig af dem, sørger for, at der bliver rapporteret til myndighederne. Vi kunne sagtens støtte, hvis man ville gå endnu længere og laver en decideret forpligtelse til at indberette til Skat”.

Log ind