Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Som det første land i verden lykkedes det i går Danmark at få underskrevet en regulær skatteaftale med den verdensomspændende, digitale udlejningsgigant Airbnb. Men den nye skatteaftale er samtidig startskuddet til en intensiveret skattekontrol, rettet primært mod de udlejningsportaler, firmaer og privatpersoner, der vælger at fortsætte udlejningen uden indberetning til myndighederne.

Krumtappen i kontrollen er et nyt korps af skattekontrollanter, købt ind til formålet med en årlig bevilling på 10 millioner kroner fra 2019 til 2021.

Skatteeksperten advokat Thomas Booker kalder den automatiske indberetning af brugernes lejeindtægter for et særdeles effektivt redskab mod snyd. Også selv om der kan gå en rum tid, inden den tekniske model for indberetninger er fundet. Det vil også være effektfuldt, hvis Airbnb kan lukke portalen for de brugere, der ikke overholder reglerne, mener han.
 

Log ind