Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel d'Angleterre har netop aflagt regnskab for 2018, og det er trist læsning. Underskuddet er tæt på 100 millioner kroner, og står i skærende kontrast til sidste års store overskud på mere end en kvart milliard kroner.

Den primære forklaring er en tabt voldsgiftssag, som udspringer af den store ombygning og gennemrenovering af hotellet. Men fraset den tabte sag går det ifølge ledelsen godt med hoteldriften. Ifølge regnskabet var 2017 det bedste år nogensinde med rekordomsætning og den hidtil højeste kundetilfredshedsscore. Hotellet offentliggør ikke omsætningstal, så det kan ikke verificeres, men bruttofortjenesten steg sidste år kun marginalt til 112 millioner fra forrige års 111 millioner kroner.

Log ind