Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 18. juni kommer 34 verdenskulturarv steder til Nordsjælland. Sammen med Olympen og den italienske by San Gimignano er det franske slot, Versailles, blandt andre udvalgt til at sætte fokus på Europas spektakulære kulturarv.

Parforcejagtlandskabet er den eneste danske UNESCO-attraktion, der for EU-midler skal gøre internationale turister opmærksomme på Europas kulturperler. De seks involverede nordsjællandske borgmestre og VisitNordsjælland har sat de andre UNESCO-sites stævne for at vise, hvorfor et jagtlandskab kan være værd at rejse langt efter på lige fod med Europas smukkeste slotte.

”Parforcejagten er et enestående eksempel - og det eneste af sin art i verden – på hvordan en konge har demonstreret sin magt gennem et landskab. Vi har en helt unik fortælling og en kulturhistorie, der i dette attraktive selskab får nyt liv, og turisterne til at rejse hertil. Med jagtryttere og vild mad over ild glæder vi os til at give de andre attraktioner en smagsprøve på, hvad Kong Christian 5. satte i scene, når han inviterede på jagt”, siger Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune, på vegne af Parforcejagtlandskabets ejerkommuner.

Læs mere om Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland her.

 

Log ind