Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lars Mouritzen fra Restaurant Papegøjehaven i Aalborg har fart på, og nu fylder restauratøren 50 år. Han står i spidsen for Papegøjehaven, som er en af landets største restaurationsvirksomheder, hvor gæster i Aalborg Kongres og Kultur Center bliver betjent med alt fra en vand i koncertpausen til store middagsarrangementer i forbindelse med konferencer og kongresser.

Fødselsdagen er værd at fejre, og det er der mulighed for, når han i dag holder reception i anledning af, at de 50 år er passeret. Selv om han har haft ansvaret for tusinder af nordjyders fejring, er han ikke meget for at fejre sig selv. Nok løber han forrest, men når det drejer sig om ham selv, vil han helst holde sig lidt i baggrunden.

Han holder sig ellers ikke tilbage, når der skal arbejdes for de nordjyske restauratører. Listen over tillidshverv er lang med bestyrelsesposter i bl.a. Aalborg Restauratørforening, Hotel- og restauranterhvervets Uddannelsesfond, Sigurd Müller Vinhandel, Køkken-, Hotel og Restaurantfagenes uddannelsessekretariat, medlem af Jammerbugt Kommunes Bevillingsnævn og en formandspost i HORESTA Nordjylland. Han er også ét af medlemmerne af HORESTAs landsbestyrelse.

Århusiansk kokke-ikon er død

En af dansk madkulturs pionerer er død. Jonna Hald var kok og drev sammen med sin mand, kunstner og tjener Ulrik Witt, den franske restaurant »De fire Årstider« ved Åboulevarden, som var den første egentlige gourmetrestaurant i Aarhus, skriver Århus Stiftstidende.

Log ind