Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er samlet et flertal i Folketinget for at alle kan udleje via udlejningstjenesten AirBnb i 70 dage om året. Lovforslaget skal behandles i Folketinget til efteråret, men allerede nu begynder kommunerne at forberede sig på muligheder for at udvide udlejningsloftet.

Som tillæg til de 70 dage kan den enkelte kommune nemlig bestemme, hvorvidt borgerne skal have lov til at udleje i i alt 100 dage om året gennem den populære udlejningstjeneste.

Hos Radikale i hovedstaden er man ikke i tvivl - københavnerne bør have mulighed for at udleje i de maksimalt 100 dage.

”Så længe at folk overholder bopælsretten og betaler sin skat, skal man have lov til det her. Når nu regeringen lægger op til at man må leje ud, så syntes vi at det er på sin plads, siger han og tilføjer at AirBnb selv bakker op om lovforslaget.”, siger Tommy Petersen til TV 2 Lorry.

Log ind