Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tidligere i år meddelte Guy Hands, development licensee for McDonald’s i Sverige, Danmark, Finland og Norge, og hans team, at de har planer om en historisk ekspansion i Norden. Planen er at vokse med 100 nye restauranter på 5 år og 200 inden for de næste 10 år. For at realisere vækstplanerne, er Newsec valgt som strategisk partner til at lede den fremtidige ekspansion og udvikling, skriver ByensEjendom.dk.

I Danmark, hvor ambitionen er at åbne 20 nye restauranter de næste 5 år, er arbejdet med at finde egnede steder i fuld gang. Samtidig med det arbejde, er organisationen også i gang med at forbedre den generelle gæsteoplevelse i de eksisterende restauranter, med bestilling på digitale kiosker, mad lavet på bestilling og senere også muligheden for at få maden bragt til bordet.

”Vi vil være der, hvor danskerne også er. Vi har kig på flere potentielle placeringer, og Newsec er med sit store kendskab til det danske marked og køb af erhvervsejendomme en helt rigtig partner, og vi har store forventninger til samarbejdet”, siger Ulrik Olsen, development manager, Mcdonald’s i Danmark.

Log ind