Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark er netop udkommet med den årlige analyse af danskernes ferieadfærd, kendskab og opfattelse af danske og udenlandske feriedestinationer. Analysen indikerer en stigende tendens blandt danskerne til at holde kyst- og naturferie i Danmark.

Undersøgelsen viser, at 62 pct. af de danskere, der var på ferie i 2017, holdt én eller flere ferier i Danmark, og det er en markant stigning siden 2016, hvor det samme gjaldt for 56 pct. De næstmest besøgte lande i 2017 – med en betydeligt lavere andel – er Tyskland (23 pct.) og Spanien (18 pct.).

I forlængelse heraf kan nævnes, at danskerne gennemsnitligt har holdt det samme antal ferier i 2017 som i 2016.

”Danmark er danskernes foretrukne destination, og vi er glade for den popularitetsstigning, som vi kan aflæse i årets analyse. Det er meget opmuntrende, og det tyder også på, at de store, fælles indsatser - som fx den fælles markedsføringskampagne ”Elsker Danmark”, der lige nu kører for tredje år i træk og realiseres i samarbejde med mere end 20 danske destinationer og turismeaktører - har en positiv effekt,” siger Sisse Wildt, kommunikationschef i Dansk Kyst- og Naturturisme.

Læs Dansk image- og potentialeanalyse.

Har du fået læst?

Turismefremme

De offentlige investeringer på ca. 650 mio. kr. om året i dansk turisme skal bruges mere effektivt. Samtidig skal der mere fart på digitaliseringen - både for at styrke virksomhedernes drift og forbedre servicen over for turisterne.

Pensionisternes feriebudget vokser

De ældre har fået flere penge mellem hænderne. Blandt andet fordi de har større pensionsopsparinger end tidligere.
Sådan lød forklaringen fra HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, da hun tirsdag morgen forklarede til TV2/News, hvorfor pensionisternes feriebudget er steget med 34 procent på ti år.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne