Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turisterne strømmer til Nordjylland - bogstaveligt talt. Siden 2013 er det kun gået én vej for nordjysk turisme, og det er opad.

Antallet af overnatninger er nemlig steget frem til 2017 med 10 procent, så der sidste år blev registreret 7,7 millioner turismeovernatninger i Nordjylland, skriver Hjørring Avis.

Men det er ikke den nordjyske hovedstad, Aalborg, der løber med rekorden i overnatninger.

Det gør derimod Jammerbugt Kommune, som i 2017 havde 1,6 millioner overnatninger. Det gør også Jammerbugt til den femtestørste turismekommune i Danmark, skarpt efterfulgt af Hjørring og Frederikshavn, som ligger henholdsvis nummer seks og nummer otte i Danmark målt på turisme.

Log ind