Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med en bred karriere i hotelbranchen skal 45-årige Martin Dyrholm stå i spidsen for Aarhus’ kommende boutique hostel i de bygninger, der tidligere husede byens hovedbibliotek. Det nye hostel får 520 senge på 120 værelser med plads til to, fire, seks og otte personer.

Martin Dyrholm kommer senest fra job som partner siden 2016 i firmaet Telling & Nesager, der blandt andet rådgiver hotelbranchen.

”Nu kommer jeg hjem,” siger Martin Dyrholm til STANDBY.dk om sit nye job. Han stammer nemlig fra Aarhus og bor med familien i Ugelbølle i Rønde ved den jyske hovedstad.

”At blive tilbudt stilling som direktør for et helt nyt hostelkoncept hos Brøchner Hotels, er et tilbud, man kun kan takke ja til,” siger Martin Dyrholm.

Log ind