Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Vækstforum i Region Syddanmark har netop bevilget 1 million kroner til projektet ”Vækstprojekt Place Making Fyn”, og projektet får dermed bevilget hele det ansøgte beløb. Dansk Kyst- og Naturturisme er hovedaktør bag projektet i tæt samarbejde med Destination Fyn, Nyborg Kommune m.fl. Projektet har et samlet budget på 4,7 millioner kroner, skriver KystOgNaturisme.dk.

Partnerne i projektet tæller desuden Kold College i Odense og Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet.

Formålet med vækstprojektet er at forstærke Fyns internationale tiltrækningskraft og skabe fundamentet for en langsigtet strategi, der kan fremme turismeinvesteringer på Fyn gennem udvikling af nye oplevelsestilbud. Projektet, der nu er klar til at komme i gang, vil løbe frem til slutningen af 2020.

Læs hele historien her.

Log ind