Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fremover bliver det sværere at være ryger på den anden side af Øresund. Fra sommeren næste år bliver rygning og e-cigaretter nemlig forbudt på udvalgte udendørsområder, skriver den svenske avis Aftonbladet ifølge TV2 Nyhederne.

Forbuddet omfatter blandt andet bestemte offentlige områder, herunder legepladser, sportspladser, busstoppesteder og togperroner.

Stramningen blev vedtaget af et flertal i den svenske Rigsdag onsdag og træder i kraft fra 1. juli 2019.

Sverige indførte rygeforbud på barer og restauranter i 2005, og hensigten med den nye lov er at mindske tobaksforbruget. Målet er ifølge Aftonbladet, at Sverige skal være røgfri i 2025

Sverige nærmer sig 2.000 hoteller

Ikke alle svenske hoteller er åbne hele året – nogle er åbne i for eksempel vinter- og sommersæsoner. Men i snit har Sverige tæt på 2.000 hoteller; og også i år kommer der nye til.

Log ind