Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Markedet for besøg med velbehag og forkælelse er fra 2015 til 2017 vokset med 6,5 pct. årligt, hvilket er dobbelt så højt som den samlede turisme, skriver HotelNewsResource.com.

830 millioner wellnessrejser blev solgt på verdensplan i 2017. Det er 139 millioner flere end i 2015, og turisternes jagt på velvære udgør nu 17 pct. af den samlede omsætning for verdens turisme.

Rapporten fra Euromonitor viser, at omsætningen for wellnessturisme er steget fra 563 mia. dollars i 2015 til 639 mia. dollars i 2017.  Frem mod 2022 vurderer Euromonitor desuden, at det kommer til at gå endnu stærkere for denne turismetype med en årlig tilvækst på 7,5 pct.

Nordamerikas wellnessturisme er den største og står for en tredjedel af den globale omsætning, mens Europa kunne bryste sig af flest solgte rejser, 292 mio. Førertrøjen for vækst går dog til Asien, hvor antallet af wellnessrejser er steget med 33 pct. de seneste to år.

Læs hele historien her.

Se også

Log ind