Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danhostel ønsker at være med til at støtte læringen om Danmarks historie, kultur og natur blandt de danske folkeskoleelever. Kæden tog i august i år initiativ til en landsdækkende konkurrence under navnet ”Derfor elsker vi Danmark”. Her opfordrede man landets 4.-9. klasser til at indsende deres begrundelse og bud på klassens favoritdestination til næste års lejrskoletur. Første præmien, et lejrskoleophold i 3 dage for hele klassen på et valgfrit Danhostel, gik til 7. klasse på Hornum Skole i Aars.

Den vindende 7. klasse havde produceret en video, som viste, at de havde sat sig grundigt ind i det område, som de gerne ville på lejrskole i, nemlig Sønderjylland. På videoen præsenterer de på fineste vis både historiske detaljer fra området, som bl.a. slaget ved Dybel Mølle og de sætter via et rollespil i filmen, hvor fire elever fortæller og spiser det berømte sønderjyske kagebord, fokus på områdets gastronomi.

Ole Andersen, direktør Danhostel kommenterer:

”Vi er utrolig glade for, at så mange skoler i Danmark har valgt at deltage i vores konkurrence. Hos Danhostel ønsker vi at være med til at støtte op omkring læringen om Danmarks historie, kultur og natur blandt folkeskoleeleverne. Vi har hvert år tusindvis af lejrskoler på besøg på vores Danhostels ude i landet, og vores lokale værter, som alle har et stort lokalt kendskab, hjælper året igennem mange lærere med at tilrettelægge klassens faglige og praktiske program under et ophold. ”

Optimisme på Bakken

De seneste uger har der været tryk på at klargøre den gamle forlystelsespark til sin 442. sæson.

Log ind