Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Laila Zielke bliver hotel- og restaurantchef for Det Bette Hotel i Hjørring. Fra 1. januar er den nye chef klar til at byde gæster velkommen til restauranten og værelserne, skriver Vendelboposten.

Ejeren Bjarne Sørensen glæder sig over aftalen med Laila Zielke. Han havde hotellet til salg, men salgsplanerne er nu stillet i bero. Og han og hustruen Lilly har en rigtig god mavefornemmelse med ansættelsen af Laila Zielke.

”Jeg er sikker på, at vi får et rigtig godt samarbejde med Laila. Hun kommer med en masse erfaringer fra turismebranchen. Vi ville sælge Det Bette Hotel, men det her er vi rigtig godt tilfredse med”, siger Bjarne Sørensen.

Laila Zielke ser frem til de nye arbejdsopgaver.

Log ind