Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danskerne bytter og deler biler, cykler og mange andre ting som aldrig før. Hele 45 procent af de danske taxapassagerer har givet udtryk for, at de gerne deler en taxatur med andre, hvis de kan spare penge. Der bliver årligt kørt flere end 30 mio. taxature i Danmark.

Cabshares direktør Henrik Paltoft udtaler:

”Det sker alt for ofte, at taxaerne kører lange ture fra lufthavnen eller Indre By i København med kun én enkelt passager i bilen. Det kørselsmønster vil CabShare gerne ændre og samtidig bidrage til at reducere trafiktrængslen i Storkøbenhavn og andre større danske byer”.

Før brugeren accepterer at køre turen med andre, så viser CabShare-appen besparelsen ved den samlede transportlængde, når turen deles med op til tre andre medpassagerer. Baseret på et meget omfattende datamateriale konkluderer CabShare, at besparelsen i kroner typisk er i omegnen af 30-60 procent for den enkelte passager. Brugeren betaler først 10 kroner for CabShares service, når man accepterer appens ruteforslags prioritering samt den samlede beregnede besparelse. 

Se også

Log ind