Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mark Bering forlader fra årsskiftet jobbet som driftsdirektør for norske First Hotels syv hoteller i Danmark og Sverige for at blive ny direktør for Himmerland Golf & Spa Resort i Nordjylland.

Himmerland Golf og Spa Resort omfatter blandt andet tre golfbaner, to med 18 huller og en med ni, hotel med 60 værelser, restaurant og spa.

Det åbnede i 1979 som Himmerland Golf & Country Club – og har siden 2007 været ejet af Lars Larsen, milliardæren bag Jysk, der indtil 2001 hed Jysk Sengetøjslager.

Om sit kommende nye job siger Mark Bering, der tidligere har været General Manager på Hotel Hvide Hus i Aalborg, i pressemeddelelse fra Jysk:

”Det er et job, jeg glæder mig meget til. Der findes utrolig få steder, der har så mange muligheder som Himmerland Golf & Spa Resort. Jeg ser kæmpe muligheder i at få sat Himmerland Golf & Spa Resort endnu mere på landkortet. Der er unikke muligheder med kombinationen af hotel, restaurant, spa-afdeling, konferencefaciliteter og golfbane. Det gør stedet til noget helt specielt,” siger Mark Bering.

Århusiansk kokke-ikon er død

En af dansk madkulturs pionerer er død. Jonna Hald var kok og drev sammen med sin mand, kunstner og tjener Ulrik Witt, den franske restaurant »De fire Årstider« ved Åboulevarden, som var den første egentlige gourmetrestaurant i Aarhus, skriver Århus Stiftstidende.

Log ind