Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er ingen hemmelighed, at danskerne er vilde med takeaway og med god grund. Udvalget er stort, kvaliteten god og det har aldrig været nemmere at få mad på bordet med blot få klik. Men hvor får man egentlig den bedste takeaway af slagsen? Det har danskerne været ved stemmeurnerne for at finde ud af, og i går blev resultaterne offentliggjort ved Danish Take Away Awards i København, som Just Eat står bag.

Det blev Burger Palace, der løb med prisen og kan nu kalde sig “Danmarks bedste takeaway-restaurant 2018”. Derudover vandt de også titlen for “Region Hovedstadens bedste takeaway-restaurant”.

Fra Just Eat lyder det:

”Anerkendelsen fra kunderne betyder meget for de enkelte restauranter. Takeaway-restauranterne lever af gode anbefalinger, og at vinde titlen som “Danmarks bedste takeaway-restaurant”, er nok den største anbefaling, man kan få. Burger Palace har eksisteret i mange år og er kendt som en klassiker indenfor takeaway, og vi har længe vidst, at det var en af danskernes favoritter. Derfor glæder det os også at se, at de i år kan stille sig øverst på sejrsskamlen,” Carsten Boldt, adm. direktør hos Just Eat, som er initiativtagere bag Danish Take Away Awards.

Vinderen af “Danmarks bedste takeaway restaurant 2018”:

Burger Palace (København)

De regionale vindere ved Danish Take Away Awards 2018:

Region Hovedstaden: Burger Palace

Region Nordjylland: Kastet Grill & Burger

Region Midtjylland: Restaurant Pizzaria Italiano

Region Syddanmark: Chaps Pizza

Region Sydsjælland: Torino Pizzaria & Grillhouse

Region Nordsjælland: Mamma Rosa

De øvrige vindere ved Danish Take Away Awards 2018:

Årets kæderestaurant: Gorm's Pizza

Årets takeaway trend: California Kitchen

Årets familiefavorit: Restaurant Bone's

Årets bæredygtige restaurant: Souls

Årets SoMe Restaurant: Grillen Burgerbar

 

Tillykke til alle vinderne fra HORESTA!

HORESTA: Takeaway boomer i Danmark

Mange danskere benyttede sig af takeaway i coronaårene, og tendensen til at nyde professionelt tilberedt mad i hjemlige omgivelser har bidt sig fast. Siden 2019 er antallet af takeaway-bestillinger vokset med 78,6 procent.

Log ind