Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det danske Bocuse d’Or-team gik i slutningen af november ind i en ny fase, der handler om at lave de to konkurrenceretter på tid og servere dem for et publikum. Der er nu prøvemiddage hver torsdag og lørdag, og sådan fortsætter det ind i januar. Smagningerne er gået godt, selvom det er en kamp imod tiden. Kenneth fortæller, at han ikke før har oplevet så glade gæster, der giver så meget positiv feedback på retterne. Det er især fadretten med kalvekam, der har fået meget ros med på vejen.

"Vi spænder buen rimelig hårdt og udnytter hvert sekund. Derfor kæmper vi stadig med tiden og med at få al logistikken til at passe. Der er for eksempel rigtig mange skaldyr, der skal ordnes, så der kæmper vi med at gøre det så hurtigt som muligt. Der skal arbejdes hårdt til det sidste," siger Kenneth.

Selvom fokus er på de 50 dage, så har Kenneth og teamet ikke glemt rent, at det snart er jul. Indimellem brager der højlydt julemusik ud af højttalerne i køkkenet, for som bekendt er det en del af træningen til VM at arbejde under ekstreme lydforhold – og en smule horn og bjældeklang.

Log ind