Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er brug for nye forhandlinger med Airbnb, hvis myndighederne skal gøre sig nogle forhåbninger om at få styr på bølgen af borgere, der tjener penge på at leje privatboligen ud via den populære udlejningsportal Airbnb. Sådan lyder budskabet fra Aarhus’ borgmester, Jacob Bundgaard (S), der nu blander sig i de afgørende politiske forhandlinger om et nyt sæt regler for danskernes omsiggribende, private udlejningsforretninger, skriver Politiken.

Det er også kommet frem, at det såkaldte loft over antallet af dage private må udleje deres bolig kun gælder hele lejemålet, og der er således ikke loft over antallet af værelser. Stærkt kritisabelt mener HORESTA:

”Vi troede, der lå en aftale på bordet, der både gjaldt lejligheder og værelser, men så kommer man her i sidste øjeblik og siger, at det kun gælder hele boligen, ikke enkeltværelserne. Der står ellers ingen steder i den oprindelige tekst at værelserne er undtaget. Så vi spørger os selv; hvad foregår der,” siger Horestas politiske direktør Kirsten Munch.

Læs hele historien her.

Stort hotelbyggeri i Aarhus midtby er gået i gang

Selvom det tog sin tid at få de rette godkendelser til at begynde opførslen af Comwells store tilbygning, så er det ikke til at overhøre, at entreprenøren nu har fået grønt lys til at gå i gang.

Log ind