Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er et gigantisk projekt, der netop er blevet vedtaget af et flertal i Frederiksberg Kommune.

Start-up City hedder det storstilede projekt, der har en gruppe investorer med succesiværksætteren Jesper Buch – bl.a. kendt fra Just-Eat og DR-programmet Løvens Hule – i front. Også folkene fra det kreative kontorhotel SoHo i Kødbyen er med om bord.

Visionerne blev skabt allerede for to år siden, men nu er projektet endelig blevet vedtaget af et flertal i Frederiksbergs kommunalbestyrelse. Byggeriets vartegn bliver et 13-etagers højhus ud mod metroen, der kommer til at ligne kasser stablet ovenpå hinanden i 47 meters højde.

Med 131 lejligheder, 550 skrivebordspladser, hotelværelser, penthouse-restaurant, fortovscaféer, konferencefaciliteter og meget andet skal byggeriet tiltrække den type iværksættere, der arbejder, spiser og sover samme sted.

Log ind