Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Best Western Plus Hotel Svendborg har vundet Best Westerns eftertragtede Quality Award 2018, akkurat som i 2016 og 2017.

Best Western måler løbende gæstetilfredsheden på alle sine medlemshoteller. Samtidig udføres der årligt en grundig kvalitetskontrol, hvor hvert hotel gennemgås. Qualty Award gives til det eller de hoteller, som udmærker sig ved gæstetilfredshed og kvalitetskontroller, som ligger langt over gennemsnittet.

”Jeg er stolt af, at vi igen vinder Best Westerns Quality Award. Det vidner om vores medarbejderes store engagement i personlig og nærværende gæsteservice. Derudover kan jeg konstatere, at vores satsning på lokale råvarer er en succes. Vi samarbejder, blandt mange andre fynske producenter, med Gundestrup Mejeri & Bryghus, Enghavegaard og Allégården. De fynske produkter er meget populære hos vores lokale, nationale og internationale gæster”, siger Tom Pelle Jensen, direktør på Best Western Plus Hotel Svendborg.

Århusiansk kokke-ikon er død

En af dansk madkulturs pionerer er død. Jonna Hald var kok og drev sammen med sin mand, kunstner og tjener Ulrik Witt, den franske restaurant »De fire Årstider« ved Åboulevarden, som var den første egentlige gourmetrestaurant i Aarhus, skriver Århus Stiftstidende.

Log ind