Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det skal være slut med nye natbevillinger i Indre København. Sådan lyder budskabet fra overborgmesteren i København, Frank Jensen.

HORESTA mener ikke, at det er det rette middel. Sådan lød budskabet fra Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA, til P4 København.

”Det er ikke et forslag, som vil løse problemerne med hverken støj eller skrald. Vi har haft en fantastisk sommer, og det gør, at vi opholder os meget mere udenfor. Mange af de gener der opstår i nattetimerne kommer fra festen i gaden. Hos restauranter og cafeer er der et omfattende regelsæt, og i værste fald kan virksomheder miste deres bevilling. Det samme gælder ikke for den fest, som foregår i gaden”, siger hun.

Kirsten Munch mener således ikke, at overborgmesteren med dette forslag løser problemet. Samtidig mener hun, at det begrænser oplevelsestilbuddet i byen.

Log ind