Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Stifterne af burgervirksomheden WeDoBurgers må erkende, at drømmen om at skabe en landsdækkende kæde bliver ved drømmen. For Daniel Sørensen, der i 1990'erne blev et ungdomsidol under navnet Danny Kool, og Christoffer No har valgt at trække sig ud af WeDoBurgers, som kun nåede at blive en underskudsforretning.

De har sammen med virksomhedens hovedaktionær, Aalborg-millionæren Henrik Klindt Petersen, valgt at lukke de fire selskaber, der stod bag driften af WeDoBurgers og sælge aktiviteterne videre til aarhusianeren Akram Palani.

”Vi har overdraget konceptet, fordi vi gerne har villet ud af det i et stykke tid. Vi har dog først skullet finde nogen, som havde lyst til at drive WeDoBurgers videre, og det har vi nu fundet,” siger han.

Log ind