Er du træfsikker, og trives du med at være sparringspartner for ledelsen, skabe resultater og sikre kvalitet i et engageret, professionelt og tempofyldt miljø? Så er du måske den nye økonomi- & administrationschef, vi leder efter.

Med reference til den adm. direktør vil du få ledelsesansvaret for økonomiafdelingen, herunder bl.a.:

  • Økonomistyring
  • Budgettering og -opfølgning
  • Bogholderifunktion
  • Løbende rapportering og årsregnskab
  • Ekstern kontakt til revision, bank og andre leverandører
  • Finans- og likviditetsstyring
  • Administration af Feriefonden for Hotel- og Restauranterhvervet samt Faglig Hjælpefond
  • Administration af ejendommen

Som økonomi- & administrationschef har du ansvaret for ejendomsdrift, IT, intern service og reception. Udover dig består afdelingen af i alt 7 medarbejdere. IT serviceres af ekstern leverandør.

Som person er du struktureret, motiverende, ser detaljerne og vil lykkes med opgaverne, og du har en høj faglighed og kvalitetsbevidsthed. Du er åben, serviceminded, kommunikerende og god til at lytte og inddrage, samtidig med at du naturligt konkluderer og tager ejerskab for beslutninger og opgaver. Du er fleksibel og det er en forudsætning, at du har viljen til at sikre, at samtlige opgaver kommer rettidigt i mål i en travl, men humørfyldt, hverdag. Gennemslagskraft, personlig integritet og stærke samarbejdsevner kendetegner dig som person.

Du har en uddannelse inden for økonomi f.eks. HD(R), cand.merc.fir. eller tilsvarende samt mindst 5 års erfaring i tilsvarende stilling som Økonomi- og/eller administrationschef eller regnskabschef, evt. fra revisionsbranchen eller anden privat virksomhed.

HORESTA tilbyder et udfordrende fuldtidsjob i et dynamisk arbejdsmiljø præget af kvalitet, høj faglighed, ansvarlighed, professionalisme, samarbejde og højt tempo med højt til loftet, humor og en altid konstruktiv, løsningsorienteret ånd. Løn fastsættes individuelt efter kvalifikationer.

Arbejdssted: Frederiksberg

Stillingen forventes tiltrådt snarest muligt. Ansøgning samt CV sendes på mail til Signe Hasforth sha@horesta.dk senest mandag den 15. april 2019 og mærkes “Økonomichef” i emnefeltet. Alle ansøgninger behandles fuldt fortroligt.

For yderligere information kontakt:

Signe1-1920x1280.JPG
Direktionsassistent
Signe Hasforth

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne