For knap et år siden søsatte HORESTA og 3F brandingkampagnen Hospitality Career, der skulle få flere unge til at slå øjnene op for erhvervets mange muligheder. Og det er lykkedes.
”Vi har gang på gang overgået vores måltal – som vel og mærke er opstillet på baggrund af erfaringer fra 11 andre lignende branchekampagner, og det viser bare med al tydelighed, at de unge i den grad er interesserede i vores branche,” siger projektleder, Katrine Dichmann Christophersen.
Et vigtigt element i Hospitality Career-kampagnen har været unge brancheambassadører, der via egne historier fra erhvervet har fanget den unge målgruppes opmærksomhed.
”Det batter simpelthen, når Malte Strunge for eksempel fortæller om at være tjenerelev på Hotel Koldingfjord, eller når kokkeelev Jasmin Sørensen fortæller om den kollegial-hygge, hun oplevede på Comwell under Corona-nedlukningen,” lyder det fra Katrine Dichmann Christophersen.
Målet var at 40.000 unge skulle læse ambassadøropslagene i hele kampagnens levetid. Men efter blot seks måneder havde 130.000 unge allerede klikket sig ind og blevet klogere på uddannelses- og karrieremulighederne i hotel- og restauranterhvervet.
Særlig stor interesse for receptionistuddannelsen
Ambassadør i kampagnen Ali Khatib, receptionist fra Tivoli Hotel og Congress Center, fortæller, hvorfor det var vigtigt for ham at gå ind i kampagnen:
”At være receptionist er verdens fedeste job! Sådan er det bare, så selvfølgelig vil de unge vide mere om netop den uddannelse,” griner han og fortsætter:
”Arbejdet som receptionist er virkelig undervurderet af rigtig mange mennesker, og det er så synd, for det er nok et af de eneste job med garanti for fede oplevelser.”
Ali har siden, han selv blev udlært i 2018, bidraget til at udbrede de gode historier fra branchen, blandt andet har han lavet livestream på Hospitality Careers Instagram, hvor de unge kunne stille spørgsmål om hans arbejde undervejs.
Også til DM i Skills i Bella Centret i januar blev Ali bombarderet med spørgsmål fra 8.-9. klasser, der ville vide mere om, hvad hverdagen som receptionist indebærer, hvilke sprogkundskaber det kræver, og om man ikke bliver træt i fødderne.
Desuden er Ali frontfigur på kampagnes YouTubefilm om at blive receptionist, der på nuværende tidspunkt er blevet vist til 160.000 unge. Se med her…
(artiklen fortsætter under billedet)
Kampagnens fremtid – fra fase 1 til en mulig fase 2
Brandingkampagnen ’Hospitality Career’ (fase 1) fortsætter året ud og har særligt fokus på at fastholde ambassadørernes engagement og aktiviteten på de sociale medier samt besøge folkeskoler rundt om i Danmark.
Endvidere foreligger der allerede nu et ønske om, at den digitale brandingkampagne skal glide videre over i en decideret rekrutteringskampagne (fase 2), som vi har ansøgt Nordea-Fonden om midler til at gennemføre. Formålet er, at flere unge skal tilvælge og gennemføre en gastronom-, tjener- og receptionistuddannelse, og projektets hovedfokus er derfor at understøtte GF2-eleverne gennem andet skoleforløb og første praktikperiode, således frafaldet af GF2-elever på nuværende 30 pct. mindskes.
Hvorvidt en fase 2 bliver en realitet afklares i løbet af efteråret.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
»Jeg er stolt og ydmyg«: Destinationsdirektør udpeget som forperson for dansk turisme
26-03-2024
-
McDonald's restauranter fik overskud
26-03-2024
-
Praksisændring samt præcisering vedr. udenlandske praktikanter i hotel- og restaurationsbranchen
26-03-2024
-
Stigning på 49 procent: Hotelkæde leverer sit bedste resultat nogensinde
26-03-2024
-
Familieejet hostel midt i Aarhus lukker efter konkursbegæring
26-03-2024
-
Kæde åbner sit andet hotel i København
26-03-2024
-
Legoland-ejer kæmper sig gennem voldsomt år med kæmpe vækstplaner
26-03-2024
-
Vinderen af Sønderjyllands Initiativpris 2024
26-03-2024