Med HORESTAs nye vejledning, SAFE TO VISIT, har vi samlet al den nødvendige information om myndighedernes anbefalinger og krav til at holde afstand, arealkrav, krav til rengøring, hygiejne, gæstehåndtering og arbejdsgange m.v. samt HORESTAs råd i den forbindelse.

Som en del af materialet er der også kommunikation til gæsterne, som I kan udlevere, hænge op i jeres virksomhed og bruge digitalt. Her kan jeres gæster let og overskueligt se, hvordan I sikrer dem et trygt besøg ved at følge myndighedernes krav samt HORESTAs anbefalinger.

I tilknytning til SAFE TO VISIT har vi desuden produceret diverse materialer, som kan bruges til at hjælpe gæster og medarbejdere til at overholde blandt andet afstandskrav, med tydelig skiltning og afstandsmarkering.

Som et sidste element i SAFE TO VISIT kan vi fra tirsdag tilbyde et onlinekursus til alle jeres medarbejdere. Kurset har fokus på hygiejne og gode arbejdsgange, så de hurtigt og enkelt kan få viden om, hvordan I bedst skaber tryghed og sikkerhed for såvel gæster som medarbejdere.

HORESTAs medlemsvirksomheder kan downloade SAFE TO VISIT-vejledningen og det øvrige SAFE TO VISIT-materiale her.

Vi håber, at I bakker op om anvendelsen af materialet, så det bliver genkendeligt for forbrugerne.

Log ind