Hvordan genåbner man et samfund, efter det har været delvist lukket ned? Det spørgsmål sidder regeringen med lige nu. Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte forleden, at hvis den positive udvikling fortsætter, vil der efter påske blive lempet på de politiske retningslinjer, som samfundet har været underlagt i forbindelse med corona-virussen.

Men hvilke erhverv og institutioner kunne være en del af denne første bølge af åbninger?

HORESTA mener, at restauranter, cafeer, barer, diskoteker, casinoer osv. kan blive en del af første bølge, men kun under de rette forudsætninger og forretningsbetingelser, siger adm. direktør Katia K. Østergaard.

”I vores branche lever vi af at sælge en oplevelse, og derfor giver det ingen mening at genåbne, hvis der f.eks. medfølger et krav om, at der skal være to meter mellem gæsterne, eller at vi kun må have en meget begrænset kreds af gæster ad gangen. Der er store omkostninger forbundet med at slå dørene op til sin virksomhed, og derfor skal de potentielle indtægter forbundet med en åbning selvfølgelig give mening. Betingelserne vil også hænge tæt sammen med muligheden for kompensation fra hjælpepakkerne. Her kræves en tilpasning, hvis lukkeforbuddet ophæves med alt for mange restriktioner tilknyttet. Ellers giver det ikke mening, at de lukkede virksomheder kan få lov til delvis at åbne” siger hun.

Derudover afhænger det meget af de forskellige forretningskoncepter. Hun ser dog muligheder i forhold til bølge 1.

”Man kan godt forestille sig, at de virksomheder, der allerede har åbent for takeaway også kan se en mulighed i f.eks. at bruge udearealer til servering, hvis de havde muligheden. Her er smittefaren mindre, fordi gæsterne befinder sig under åben himmel”.

HORESTA er løbende i dialog med politikere og myndighederne om, hvad der er muligt, og hvad der giver mening for erhvervets virksomheder.

Se Katia K. Østergaard i TV-Avisen om emnet fra i aftes her (efter 2:30).

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne